De fleste kender helt sikkert til problematikken med myrer når sommeren står for døren. Hvis du er husejer, sommerhusejer eller lignende, så har du højest sandsynligt stiftet bekendtskab med disse små og meget aktive individer.
Når man først har fået myrer indendørs, så er løbet kort og godt kørt, og så skal der noget bekæmpelse til af den ene eller anden art, men heldigvis kan man med små tiltag forebygge myrer indendørs.
Som udgangspunkt, så gælder det om ikke at inviterer myrerne til den store frokostanretning, sagt med andre ord, sørg for at der ikke ligger madrester og andre søde sager på gulvet, på borde og lignende steder.
Sørg ligeledes for, at tømme skraldespanden dagligt, en skraldespand udsender mange dufte der er interessante for myrerne.
Myrerne er i stand til, at dufte og finde søde sager i en afstand af op imod 700 meter, så de bevæger sig altså gerne langt for at finde attraktivt føde.
Derudover, så gælder det om, at holde sin bolig i god stand så myrerne ikke har direkte adgang til beboelsen. Det er derfor en god idé, hvis man med jævne mellemrum tjekker soklen på huset for revner og brud, så de på den måde kan få adgang. Har man først myrer under gulvet, så kan de forårsage stor skade idet, at de kan underminerer et helt gulv i løbet af en sommer. Har du et betongulv med gulvtæpper på, så er det også en god idé, at undersøge betonen for revner og andre skader.
Af samme grund, så skal man reagere hvis man opleve myrer indendørs, ignoreres de, kan de altså gøre ret meget skade på boligen, men store udgifter til følge.
Når det kommer til bekæmpelse af myrer, så findes der et bredt udvalg af bekæmpelsesmidler i håndkøb i bl.a. byggemarkeder, men kendetegnet for alle disse bekæmpelsesmidler til myrer er, at de meget hurtigt aftager i effekt, og derfor er mere eller mindre ubrugelige i de fleste tilfælde.
Har man først myrer indendørs, så kan det absolut anbefales, at tage kontakt til et skadedyrsfirma som har de rette og ikke mindst langtidsvirkende medikamenter.
En professionel behandling mod myrer indendørs udføres ved, at der sprøjtes langs med soklen hele vejen rundt om huset, og derudover sprøjtes der langs paneler og døråbninger indendørs.
De professionelles bekæmpelsesmiddel virker på den måde, at der dannes en hinde som består af små bitte krystaller, som hæfter sig fast på myrens krop når denne kravler hen over det behandlede område. Myrerne dør altså med andre ord ikke med det samme, men tager derimod giften med tilbage i boet hvor den så spreder sig til andre myrer og herunder også dronningen og denne æg.
Da myrer er meget arbejdsomme, kan der på denne måde komme ret meget myregift ned i myre boet i løbet af bare et par døgn, og efter blot nogle dage vil man opdage en aftagende trafik af myrer. I ganske få tilfælde skal der muligvis sprøjtes 2 gange, men det er yderst sjældent.
Hvis der er tale om myrer i f.eks. græsplænen eller blomsterbedet, så er en behandling af myrer ofte en uoverkommelig opgave, og de fleste vil nok bare accepterer deres tilstedeværelse disse steder.